Vingsted Jernalder | Vejlemuseerne
Velkommen til Vingsted Jernalder
Vingsted jernalder består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov.
Vingsted jernalder er Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljø, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Her kan du deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvordan livet var for jernaldermenneskene.
Aktiviteter

JERNALDERBLING: Sommeråbent i jernalderen
UGE 28: Kom og vær med en eller flere dage, når vi i jernalderen skruer op for bling-faktoren og åbner dørene for 'jernalderbling’

KRIGERDAGE: Sommeråbent i jernalderen
UGE 32: Find din indre kriger frem, når Vingsted jernalder inviterer til krigerdage!
En anden verden
Livet omkring år 0 og de efterfølgende århundreder var et liv i pagt med naturen. Man var underlagt årstidernes skiften og gudernes humør. Dagen igennem arbejdede man for at overleve.
Dyrene og markerne skulle passes, og i naturen omkring skulle der samles bær og urter. Smeden, pottemageren, væveren og de andre håndværkere lavede og reparerede tøj og redskaber. Det meste til brug i landsbyen, men også til at bytte eller sælge, når en handelsmand fra fjerne egne kom forbi.














