
Skoleforløb i Vingsted jernalder
Tag klassen med på en rejse 2000 år tilbage i tiden, og lev jernalderlivet i Danmarks største rekonstruerede jernalderlandsby.
I Vingsted Jernalder bliver eleverne en del af en levende landsby fra jernalderen med huse, smedje, offersted, marker og husdyr. Her deltager de aktivt i dagliglivets opgaver og oplever, hvordan man levede i pagt med naturen – underlagt årstider, guder og fællesskab.
Gennem praktiske aktiviteter og historisk fordybelse får eleverne en sanselig og engagerende forståelse af livet i jernalderen. Forløbet styrker både samarbejde og historisk bevidsthed og giver eleverne en oplevelse, de aldrig glemmer.
Vingsted Jernalder tager hvert år i mod 3-4.000 skolebørn fra 0. til 9. klasse, der i 1-3 dage bor og lever i jernalderen. Eleverne kommer helt tæt på livet i jernalderen, og de oplever, hvordan dagligdagen i landsbyen fungerer.
Tilmelding til skoleåret 2025/26 er lukket. Der kan være enkelte ændringer i skoleåret. Send evt. din forespørgsel til anmtr@vejle.dk








